Om os

Susanne Vest, Kiropraktor, akupunktør og Psykoterapeut

Kiropraktor siden 1992 fra LACC, Autoriseret og medlem af Dansk kiropraktorforening, DKF.

TCM Akupunktør fra akupunkturakademiet siden 2003, RAB registreret og medlem af akupunkturforeningen.

ID Psykoterapeut siden 2019, Registreret MPF og medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Jeg har arbejdet i Vejle og Juelsminde i alle årene, og haft egen klinik siden 1997.

Min behandling tager udgangspunkt i et helhedsorienteret behandlingssyn med patienten i fokus, hvilket erfaringsmæssigt forkorter antallet af behandlinger. Ofte anvender jeg en kombination af mine tre uddannelser. Under behandlingsforløbet forklarer jeg løbende om kroppens mekaniske principper, belastnings principper, kropsholdning og dårlige vaner, øvelser/ træning samt et ¨godt liv-snak¨ alt efter den enkeltes behov. Det er vigtigt med eget ansvar såvel fysisk som psykisk. Jeg har stor erfaring i bløddels- og mobiliseringsteknikker og bliver løbende efteruddannet.

Unge, børn, spædbørn og gravide behandler jeg med stor succes. Den ældende generation vokser og bliver ældre og ældre, når de henvender sig. Her behandles og vejledes ligeledes med stor faglighed.

Jeg er en glad, nysgerrig og motiverende person.

Maria Lind Vilholm, Kiropraktor

Uddannet kiropraktor i 2014 fra Syddansk universitet, Odense og medlem af Dansk Kiropraktor Forening, DKF.

Jeg har arbejdet som kiropraktor i nu 10 år, og jeg elsker min hverdag med patienter og sætter stor pris på at få lov til at hjælpe mennesker med smerter i bevægeapparatet til en mere smertefri og funktionel hverdag.

Jeg har flere efteruddannelseskurser indenfor bevægeapparatsproblematikker, herunder forebyggelse og behandling af diskusprolaps, spinalstenose, skuldersmerter og nakke-/rygsmerter samt dry-needling. Yderligere har jeg stor erfaring inden for røntgendiagnostik og ultralyd.

I mine behandlingsforløb har jeg stor fokus på hele kroppen, da smerter i bevægeapparatet ofte er multifaktoriel. Jeg møder mine patienter med stor respekt og jeg tror på at blandingen af den nyeste viden inden for bevægeapparatssmerter koblet med stor behandlingserfaring og en respekt for krop og sind giver gode og vedvarende resultater.

Jeg er oprindelig fra Lemvig i Vestjylland, men har tilbragt hele mit unge i liv i Vejle og er nu bosat i Jelling med min mand og 2 skønne piger.

Kiropraktor Line Smedegaard Strand

Line Smedegaard Strand, Kiropraktor

Kiropraktor siden 2019, uddannet fra Syd Dansk Universitet. Autoriseret og medlem af DKF.

Jeg har arbejdet i Vejle, siden jeg færdiggjorde kandidatuddannelsen
I dag bor jeg med min mand og søn i Kolding, og er født og opvokset i Horsens.

I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i hele mennesket, og tilpasser behandlingstiltag og tekniker efter patientens behov. Du kan derfor trygt åbne op i forhold til dine problematikker. Jeg fortæller og forklarer gerne hvad jeg laver undervejs, så du kan følge med i hvad der sker, føle dig tryg og lære og forstå din krop bedre.

Jeg er uddannet NADA udøver i 2023, og bruger øreakupunkturen som et supplement i min behandling, da vi ikke kommer uden om, at sind og krop hænger sammen. Jo bedre det hele er i balance, jo bedre har vi det som mennesker.

Jeg behandler alle aldersgrupper; unge som ældre, selv de helt små som kun er få dage gamle. Jeg behandler også deres mødre før og efter fødslen med succes.

Hanne Søby, Sekretær.

Ansat siden 1998

Linnea Vest Tidemand, Sekretær.

Ansat siden august 2023